Evenex - clever relations
hjem Udfordringer Genkender du udfordringen?

Systemer skal tale sammen

Jeres verden er omskiftelig, og jeres virksomhed ændrer sig. Måned for måned. Selskaber kommer til og fusioneres ind i koncernen. Datterselskaber lægges sammen i nye, samlede forretningsenheder. Det sker på tværs af geografi og teknologi-platforme. I etablerer shared service centre eller andre måder at ensarte processer på. Stordriftsfordele og ensartede systemer og processer skal bidrage til større lønsomhed for at realisere gevinsten.

Men det tager tid at gennemføre. Og nogle af udfordringerne, der forhindrer jer i at komme i mål, ligger i at binde forretningen helt sammen. At få systemerne til at tale sammen i alle led og tale samme ”sprog”. Så længe de ikke gør det, skal I leve med mange undtagelser fra reglen og forskellige måder at løse ensartede opgaver på. Det holder desværre omkostningerne oppe og lønsomheden udebliver.

Genkender du udfordringen?

Det behøver ikke at være sådan. Tunge interne vedligeholdelsesomkostninger, håndtering af fejlsituationer og fastholdelse af interne it-specialkompetencer elimineres ved at etablere en sammenhængende løsning. En løsning der gør brug af de nødvendige kommunikationsprotokoller, dokumentformater, standarder og konverteringer, uden at jeres systemer skal laves om. Og hvor løsningen sikrer, at jeres systemer taler sammen uhindret. Internt i virksomheden/koncernen eller mellem jer og jeres eksterne samarbejdspartnere. Først da opnår I til fulde gevinsten ved jeres fusion eller sammenlægning. Og jeres forretninger bliver til én forretning.

Genkender du udfordringen?

Check Case Stories og se, hvad andre virksomheder har gjort. Få også indblik i relevante løsninger. Dem finder du under Løsninger.