Process to Control
Effektivt samarbejde med dine partnere
Virksomheder der handler sammen eller samarbejder i øvrigt udveksler informationer - alt fra speditionsdokumenter til forsikringsoplysninger, ordrer og fakturaer. Det er næsten så indlysende, at vigtigheden af det nemt kan overses. Det væsentlige for din organisation er, at udvekslingen af information sker effektivt. Din virksomheds evne til at implementere og vedligeholde nye aftaler om, hvordan I sammen med jeres partnere udveksler information, har derfor afgørende betydning. Med Evenex kan du lægge udvekslingen af informationer i helt faste processer og få mere kontrol med forretningen. Process to Control gør dig fleksibel og kan hurtigt omstille dig til nye krav om, hvordan din virksomheds systemer skal kommunikere med andre systemer.
Styrket konkurrenceevne gennem digitale relationer
Process to Control-løsningen skaber digitale relationer og binder din virksomheds ERP-system sammen med dine partneres systemer. Er det ikke et ERP-system, det handler om, løser Process to Control stadig opgaven. Med Evenex’ omfattende kompetencer integrerer Process to Control til Microsoft Business Solutions, SAP, Oracle og alle andre ERP-systemer. Løsningen omfatter også drift, kommunikation og SLA. Som kunde sender og modtager din virksomhed i dét ene dokumentformat, I har valgt. Evenex sørger for konvertering, så dine partnere tilsvarende modtager – eller kan sende – i netop de formater, de har valgt; EDIFACT, OIOUBL, Tradacom, CSV eller hvilket som helst andet format.
Opskriften er fastlagte processer for informationsudveksling med dine partnere – effektivt og sikkert. Gevinsten er mærkbare omkostningsbesparelser, som styrker din virksomheds konkurrenceevne.

Dokument konvertering