IndFak implementeret i staten
IndFak, som er statens indkøbs- og fakturasystem, er etableret af Moderniseringsstyrelsen og leveres af Evenex. IndFak er i dag i brug i flere ministerier, styrelser og selvejende statsinstitutioner. Leveringen af IndFak-systemet blev godkendt af Moderniseringsstyrelsen 29. juni 2010. Den igangværende udrulning af IndFak-løsningen følger Moderniseringsstyrelsens Firkløver-projekt i ministerierne. IndFak er også tilgængelig for de øvrige institutioner i staten. Mere information om IndFak.
Løsningen
I IndFak kan man håndtere processen for både indkøbs- og fakturahåndtering i ét system, og løsningen er integreret med statens økonomisystem. Med IndFaks best practice forretningsgange kan den statslige kunde få bedre overblik og styr på sine indkøb. Det er nemt og hurtigt at finde varer i de elektroniske kataloger, og man sparer tid ved at systemet erstatter manuelle processer. IndFak klarer også kontering og godkendelsesprocessen for fakturaer, så fx betaling ikke sker før varemodtagelse. IndFak giver bedre statistik over jeres indkøb, stærkere dispositionsregnskab og dermed bedre økonomistyring.
Leverandører til staten
Som leverandør til det offentlige kender I allerede til kravet om elektroniske fakturaer. Med IndFaks leverandørmodul bliver det nu også muligt at modtage elektroniske ordrer direkte fra jeres kunder – dvs. slut med ordrer per email, telefon og fax. Løsningen er simpel; I gør jeres varer og serviceydelser tilgængelige i et digitalt katalog og herfra bestiller jeres kunde. Fra leverandørmodulet kan fakturaen nemt sendes direkte på grundlag af ordren. Kontakt os for at høre hvordan I kommer i gang.
Nyeste teknologi
IndFak er baseret på Evenex’ knowhow og løsningsportefølje. Løsningen benytter de nye OIOUBL fakturaer, ordrer og andre forretningsdokumenter samt baserer sig på NemHandel og OIOSI infrastrukturen. Ønsker du mere teknisk information om OIOUBL dokumenterne mv., henvises til IT og Telestyrelsen.
Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte os.
2010-08-03

Nyheder