Teknisk Projektleder
Teknisk Projektleder
Evenex leverer smarte digitale forbindelser mellem samhandelspartnere på tværs af brancher, til både offentlige og private kunder. Evenex forbedrer bundlinjen med digitale helhedsløsninger som optimerer forretningsprocesser internt samt eksternt mod samhandelspartnere, bl.a. har Evenex leveret IndFak, der er statens indkøbs- og fakturasystem. Vores løsninger omfatter en front-end web applikation, en backend løsning samt et antal værktøjs- og integrations komponenter. Backend varetager dokumet routing og konvertering.
Evenex udvikler software produkter i et teams lokaliseret i Danmark, Filippinerne og Kina.
Som Teknisk Project Manager i vores team i Birkerød vil du have ansvaret for den samlede tekniske koordinering og implementering vedrørende vores backend systemer.
Du vil igennem hele udviklingsforløbet indgå i et tæt samarbejde med den ansvarlige Product Manager (som ejer kravene til produktet), arkitekter, test samt implementerings teamet. Sidst nævnte lokaliseret i Kina. I dette forløb vil du analysere krav samt nedbryde disse til work packages som implementeres af implementerings teamet. Herudover vil du komme til at stå for Incident Management samt varetage den løbende kommunikation og afklaring med interessenterne.
Det forventes at du kan analysere eksisterende kode, designe og facilitere implementationen af ny funktionalitet samt fejlrettelser. Herudover vil du agere som vidensbase for off-shore teamet og vores kolleger i andre afdelinger. Du vil blive en nøglespiller som driver produktet frem på det tekniske niveau.
Jobbet kræver tæt samarbejde med vores kolleger lokalt i Birkerød, Kina sam til dels på Filippinerne.
Ansvar og arbejdsopgaver
• Planlægning og styring af udviklings aktiviteter
• Review af krav (user stories) samt kode
• Review af arkitektur og produkt design
• Træning og coaching af udviklere
Om dig
• Du er særdeles velfunderet i Java EE samt tildels i C/C++
• Du har en relevant teoretisk uddannelse som ingeniør eller datalog
• Du har mindst 6 års erfaring inden for software udvikling, nogen erfaring med teknisk projektledelse samt agile udviklings metoder
• Du har skarpe tekniske og analytiske evner og forstår teknisk arkitektur på enterprise niveau
• Du har kendskab til relevante teknologier (f.eks. Spring og gerne JBoss)
• Du har gode kommunikationsevner, mundtligt såvel som skriftligt og kan kommunikerer flydende på engelsk såvel som på dansk
• Du er detalje orienteret samt metode / proces-orienteret
• Du er proaktiv
• Du er team-orienteret
• Du har evner at håndtere flere projekter samtidigt
Vi tilbyder
En spændende virksomhed i rivende udvikling, hvor udfordrende opgaver i et kraftigt vækstmarked mere er reglen end undtagelsen.
Rigtig gode kolleger der har faglig stolthed, stærke kompetencer og som samarbejder i et stærkt team der er med til at gøre en forskel for Evenex. Miljøet er uformelt, humoristisk og omgangstonen ligefrem.
Lønnen forhandles på et konkurrencedygtigt niveau og modsvarer naturligvis de stillede krav. Pakken består af fast gage, bonusordning og pension. Derudover kommer IT-udstyr, ADSL, sundhedssikring samt gode medarbejder ordninger, der kan være med til at gøre dagligdagen lidt sjovere.

Teknisk Projektleder